kibitz
Syllabification: (kib·itz)
Pronunciation: /ˈkibits/
Definition of kibitz
verb
Origin:
1920s: Yiddish, from colloquial German, from German Kiebitz 'interfering onlooker' (literally 'lapwing')
1920s: Yiddish, from colloquial German, from German Kiebitz 'interfering onlooker' (literally 'lapwing')